DAVENTRY
Daventry er en lille by i hjertet af England - placeret næsten lige langt fra Rugby
(nord), Banbury (syd), Coventry (vest) og Northampton (øst). En meget typisk lille
engelsk by med alle de almindelige 'attraktoner' et par skoler, to handelsgader, et
klokketårn (i dette tilfælde uden tårnur...), et par kirker, nogle få store firmaer,
en masse små firmaer og masser af pendlere, selvom jernbanen ikke længere kører
igennem byen. Generelt meget almindeligt og meget kedeligt - eller hvis man ser den
med mine øjne: meget smuk og meget hyggelig.
De store firmaer i Daventry mens jeg boede der var: Argos, Cummins (som vist nok er
flyttet nu), Ford og Mila.
MILA
Mila er et distrbutionsfirma der specialiserer sig i vindues- og dørkomponenter.
Firmaet blev grundlagt i 1979 af Michael Davidsen og Lars Borup-Nielsen.
To meget ambitiøse unge mænd - og dygtige! Så dygtige at firmaet på rekordtid
havde mættet det danske marked og 'tvang' de to ungersvende til at kigge mod England.
De lejede en lille lagerbygning i Daventry - de ene af en enklave med 6 små lagerbygninger.
Lidt efter lidt voksede de ud af den første bygning og i løbet af nogle få år havde
de overtaget - og var vokset ud af alle seks bygninger i enklaven. Beslutningen blev
derfor truffet om at bygge de nuværende faciliteter på Brunel Close. Det var i 1987 og
siden da har Mila haft både op- og nedture, men de bor stadig på Brunel Close og
lever i bedste velgående. Og de bliver de forhåbentlig ved med i mange år fremover...
Besøg Mila på www.mila.co.uk eller på www.mila.dk
|